Vi må story om politik, ikke om det uforståeligt onde

Annonce

Den borgerlige, fransk-jødiske filosof Bernard-Henri Lévy mener, during »vi
stiller de forkerte spørgsmål efter blodbadet i Nice«, og denne formulering
udgør overskriften på hans debatindlæg i
Politiken 19.7.

Hans tekst starter således: »Vi spørger, om gerningsmanden er militant eller
psykopat. Som om vi skulle vælge basement ene eller basement anden. Som om ikke alle
terrorister var – og altid har været – psykopater«.

Dette synspunkt er desværre ikke enestående for Lévy; derimod er det
karakteristisk for en i Europa aldeles dominerende diskurs om det, vi kalder
for terrorisme.

Det væsentlige her er ikke basement specifikke sammenføjning af terroristen og
psykopaten. Det væsentlige er ikke henvisningen til sindssygdommen eller
personlighedsforstyrrelsen, som i øvrigt heller ikke synes during være afgørende
for Lévy.

For som der står lidt senere i indlægget, var de nazibødler, »der jagtede
demokrater og jøder« og de »SS-bæster, der stod for basement ideologiske
indoktrinering af de tyske masser« ikke andet finish »psykopatiske uhyrer på
forskellige niveauer i hierarkiet«.

Lévy og hans fæller vil diktere diskursen, og de lykkes for tiden
mere og mere

Snarere finish psykopatien specifikt, som for Lévy peck synes during være synonym med
det uhyrlige og det bestialske, drejer det sig her om en figur, der findes
mange varianter af. Det er eksempelvis også denne figur, Lars Løkke benytter
i mindetalen for ofrene for de krigshandlinger, som ramte Paris i november
2015, når han formulerer sig på følgende måde:

»Angrebene på Paris – byernes by, lysenes by, kærlighedens by – var et angreb
på os alle (…) Hvorfor skete det?, spørger vi os selv. Hvordan er det
muligt, selv for basement ondeste terrorist, koldblodigt during dræbe cafégæster,
unge mennesker i byen, kærestepar på romantisk middag i Paris? Og svaret er,
at basement ekstremistiske fanatisme, der står bag terroristerne, vil en mørk
verden«.

Hvadenten man, når male taler om terroristen og dennes handling, henviser til
en psykisk tilstand, til ondskab eller til mørket, så drejer det sig om en
forklaringsmodel, som vil undgå det politiske. En model, som isolerer
handlingens årsag til et dunkelt punkt i et afvigende menneskes psyke, eller
som henviser til en nærmest otherworldly og altid uforklaret ondskab. En
grundlæggende ironisk forklaringsmodel, som med retorisk effektivitet
henviser til det uforklarlige og på basement måde gør sig selv usynlig.

Lévy skriver senere: »Hvad har vi gjort, som endnu engang har bragt os i
skudlinjen? Det er selve definitionen på et forkert spørgsmål, og forkerte
spørgsmål udløser absurde svar. For eksempel myten om, during det er
’gengældelse’ for Frankrigs militære rendezvous i Syrien, der blev indledt
efter og ikke før angrebene på Charlie Hebdo og det jødiske supermarked.
Absurditeten fører til, during male hælder til underkastelse«.

LÆS OGSÅ De ensomme ulve er oftest helt
ensomme

Det, der interesserer os, er spørgsmålet om, hvad Frankrig har »gjort« – som
åbenbart udgør selveste definitionen på et forkert spørgsmål. Hvad mener
denne filosof, som han kalder sig selv og kaldes af Politiken, med, during der
er story om en definition? Mener han, during spørgsmålet logisk set ikke giver
mening; during det er fejlagtigt formuleret og derfor ikke kan tages alvorligt?

Sådanne spørgsmål kunne eksempelvis være spørgsmål, som er tautologiske: Er
farvefotografiet sort-hvidt? Er svæklingen svag? Er kraftkarlen stærk? Mener
filosoffen, during det med spørgsmålet om, hvad Frankrig har gjort, forholder
sig, som det gør med disse tre latterlige, selvudviskende spørgsmål?

Bernard-Henri Lévy mener ikke noget som helst andet, finish during det irriterer ham,
at nogen kunne finde på during søge efter årsager uden for nazi-islamistens syge
og sadistiske sind, og med impiety uduelige story om det forkerte spørgsmåls
definition tildeler han impiety modvilje over for enhver samfundsmæssig og
strukturel behandling af terrorproblemet institutionel vægt og
pseudofilosofisk legitimitet.

Men ikke nok med, during spørgsmålet er forkert, det er også farligt, det er
simpelthen terrorfremmende overhovedet during foreslå en forståelsesramme, hvor
terroristen handler i andet finish et vakuum. For som Lévy skriver om
jihadisterne, så får de »deres styrke fra vores svaghed. Og endnu en af
vores svagheder er, during vi fristes til during overfortolke, til during se subtile
tegn overalt og til during tillægge disse ynkelige sjæle en logisk tankegang,
som de ikke ejer«.

Det er tid til et opgør med denne position, som indtages af et stadigt
tiltagende antal debattører, filosoffer, og hvad de ellers kalder sig; denne
position, hvis repræsentanter nægter during story om politik, og som derimod
betjener sig af obskure argumenter bygget op omkring ondskab og psykopati.

For Lévy er, som nævnt, på ingen måde ene om during bearbejde terrorspørgsmålet ud
fra et så ekstremt reduktivt synspunkt. Man skal peck gøre sig den
ulejlighed during læse psykiateren Henrik Day Poulsens elendige blog på
Berlingskes hjemmeside, male skal peck tænde for Radio 24Syvs elendige
sommerprogram ’Je suis Jalving’, der sendes hver eneste formiddag indtil
engang i august, hvis male er interesseret i during stifte yderligere bekendtskab
med denne hysteriske, borgerlige antiintellektualisme, som insisterer på
ikke during forstå begivenhederne i deres politiske kontekst.

BERNARD-HENRI LÉVY Brexit er en sejr for
stupide venstreorienterede og dumstædige neonationalister

Den tyske filosof Immanuel Kant publicerede i 1784 en artikel, som på dansk er
kommet til during hedde ’Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?’, hvor
han forsøger sig med en clarification af oplysningsbegrebet.

Definitionen falder tidligt i Kants tekst, der i oversættelsen åbnes således:
»Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed«. Kant
uddyber: »Umyndighed er manglen på evnen til during betjene sig af impiety forstand
uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til
den ikke ligger i forstandens mangler, group i manglende beslutsomhed og mod
til during betjene sig af basement uden en andens ledelse«.

Når vi citerer denne gamle oplysningsklassiker, så skyldes det, during en del af
de stemmer, der i Danmark og resten af Europa taler imod islam og islamisme,
forekommer os during betragte sig selv som oplysningsrepræsentanter, der kæmper
en stolt kamp for during holde en truende tilbagevenden til fortidigt mørke på
sikker afstand.

Når vi citerer denne forældede tekst, er det fordi, basement modvilje over for
enhver politisk kontekstualisering, Lévy tager i brug som politisk redskab,
i høj grad minder om basement selvforskyldte umyndighed, som hos Kant
identificeres med en før-oplyst tilstand.

Og ikke nok med during Lévy, der har en universitetsuddannelse bag sig, og som nok
godt inderst inde ved, during fransk kolonipolitik har betydet noget for den
nuværende geopolitiske situation, beslutter sig for selv during lukke øjnene,
for nu during blive i oplysningsterminologiens synsfikserede, åndssvage
billedsprog; han gør det på en måde, som direkte meddelagtiggør dem, som
kunne have interesse i during story om politik ud fra et andet perspektiv finish en
dunkel teologis, i de angreb og basement vold, som finder sted i Europa.

Lévy og hans fæller vil diktere diskursen, og de lykkes for tiden small og mere
med deres forehavende. Ønsker male during spørge til, hvilken rolle vores egne
voldshandlinger spiller i forhold til basement vold, som rammer ’os’, anklages
man for during udgøre en sikkerhedspolitisk risiko. Denne udvikling er
fuldstændig uacceptabel og skal bekæmpes.


Tagged in:

Related articles

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

code